• Share
  • Print
  • Print

I morgen kæmper de dygtigste sosu-assistentelever om at blive regionale mestre i deres fag

For første gang nogensinde afholdes konkurrencer for social- og sundhedselever om at blive regionale mestre.
Fem steder i landet er folkeskoleelever, venner, familie og andre interesserede inviteret til at være med og med egne øjne se, hvor fagligt krævende og spændende social- og sundhedsassistentens arbejde er.
Efter intens træning vil landets dygtigste social- og sundhedsassistentelever nu vise deres ypperste.
To og to vil de samarbejde om at hjælpe Rigmor Jensen, der har diabetes, er tiltagende træt og har skinnebenssår.
De skal også hjælpe hendes mand Svend Jensen, der har halvsidig lammelse efter en blodprop.
Opmærksomme dommere vil stå med spidset pen og notere, hvordan de løser opgaverne. Og sidst på dagen vil de dygtigste blive kåret.

Det dygtigste par fra hver region vil gå videre til Danmarksmesterskabet, som afholdes i Odense den 27. - 29. jan. 2011.

Alle er velkomne.

Du kan nå det endnu. Se program og sted her.

Se opgaven her.