• Share
  • Print
  • Print

Pleje af den svært overvægtige borger – nyt uddannelsestilbud

Antallet af borgere med svær overvægt er stadig stigende. Det stiller øgede krav til social- og sundhedspersonalets kompetencer inden for forflytning og håndtering i forbindelse med personlige pleje hos borgeren.

Når social- og sundhedspersonalet varetager pleje og omsorg for borgere med svær overvægt, er det nødvendigt at have et øget fokus på vigtigheden af mobilisering og særlige anatomiske og fysiologiske faktorer, som gør sig gældende ved svær overvægt. Sammen med færdigheder i forflytningsarbejde gør det det muligt, at sikre et godt arbejdsmiljø for personalet og at sikre optimal pleje af borgeren. EPOS har udviklet en ny uddannelse, der indeholder følgende temaer:

  • Særlige anatomiske og fysiologiske problemstillinger ved svær overvægt
  • Forflytningsteknik
  • Fysiske rammer og hjælpemidler
  • Etik og kommunikation

Uddannelsen "47876 Pleje af den svært overvægtige borger" varer 3 dage. Det er en fordel for deltageren at have et grundlæggende kendskab til forflytningsteknik

Find uddannelsesbeskrivelsen mm. og se hvor og hvornår uddannelsen udbydes, her.