På det pædagogiske område udvikler vi uddannelsestilbud til pædagogmedhjælpere, dagplejere, klubmedarbejdere, plejefamilier, omsorgsmedhjælpere, medhjælpere på døgninstitutioner m.fl. I alt er der ca. 77.000 medarbejdere på dette område.
På social- og sundhedsområdet udvikler vi uddannelsestilbud til hjemmehjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, portører, beskæftigelsesvejledere, tilsynsførende assistenter, plejere, plejehjemsassistenter, hospitalsserviceassistenter m.fl. I alt er der ca. 110.000 medarbejdere på dette område.
Medarbejdere med en videregående uddannelse falder ikke inden for AMU-målgruppen. Derfor kan Efteruddannelsesudvalget ikke udvikle tilbud til disse grupper.