|
|
Hent program |
|
Hent rapport |
EPOS' konference "Stærkere indsats over for AMU-kursister med læse- og skrivevanskeligheder" blev afholdt 25. februar 2008. Ca. 35 deltog: 16 uddannelsesinstitutioner var repræsenteret, dele af arbejdsmarkedets parter samt Undervisningsministeriet.
VEU-analyserne viser, at især kortuddannede med læse- og skrivevanskeligheder deltager langt mindre i efteruddannelse end andre medarbejdergrupper. Samtidig stiger kravene til dokumentation både inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Der skal altså en forstærket indsats til for at få voksne med læse- og skrivevanskeligheder til at deltage på AMU-uddannelserne. Undervisningsministeriet er derfor kommet med en række tiltag, der skal få flere fra denne målgruppe til at deltage i uddannelse. EPOS har fået gennemført en analyse af AMU-udbydernes indsats over for kursister med læse- og skrivevanskeligheder.
På konferencen blev resultaterne af EPOS' analyse fremlagt. Derudover blev flere spørgsmål sat på dagsordenen: Hvordan kan den enkelte uddannelsesinstitution organisere sin indsats for at rekruttere og varetage undervisningen af deltagere med læse- og skrivevanskeligheder? Og hvilke tilbud kan lette deltagerne i at gennemføre AMU-uddannelsen?
Herunder findes materiale fra konferencen:
| Styrket indsats over for deltagere med læse- og skrivevanskeligheder | ||
| Vurdering af basale færdigheder, FVU og IKV i AMU | ||
| AMU Hjælpemiddelservice |