Augustseminar 2010 blev afholdt den 18.-19. august med ca. 75 deltagere.
Program for SOSU-tema om velfærdsteknologi og fælles tema om cooperative Learning kan downloades her.
Program for pædagogisk tema om børn med fysisk/psykisk handicap og inklusion på normalområdet og fælles tema om Cooperative Learning kan downloades her.
Materiale fra seminaret findes under de enkelte temaer.
Pædagogisk tema om Børn med fysisk/psykisk handicap - og inklusion på normalområdet
På det pædagogiske område for børn og unge er vi i disse år vidne til et boom i antallet af diagnoser, der bliver stillet, eksempelvis i ADHD, Aspergers syndrom mm. Samtidig er grænsefladen mellem special- og normalområdet i bevægelse, og det stiller øgede krav til inklusion af børn med særlige behov som følge af fysisk/psykisk handicap inden for rammerne af de almindelige dagtilbud.
EPOS har for nylig udviklet flere nye uddannelser om inklusion og børn og unge med fysisk handicap eller adfærds- og kontaktforstyrrelser. På denne dag vil underviserne få både faglige input til brug i de nye uddannelser og mulighed for fælles refleksion om bl.a. underviserens rolle som formidler og kulturbærer af holdninger og værdier i forhold til inklusion og normalitetsforståelse.
Materiale fra temaet
SOSU-tema om Velfærdsteknologi
Kvalitet i velfærdsydelserne har bl.a. været sat på dagsordenen med kvalitetsreformen, og ved at der blev sat midler af til en Kvalitetsfond ved finansloven 2008. Velfærdsteknologi har været et af temaerne i kvalitetsarbejdet. Medierne har jævnligt bragt indslag om f.eks. vaskerobotter, selvkørende støvsugere og den sociale robot Paro-sælen, der kan anvendes til mennesker med demens. Men hvad er velfærdsteknologi? Og hvad peger de første erfaringer på, i forhold til hvilke behov for nye kompetencer anvendelse af velfærdsteknologi medfører hos AMU-målgruppen inden for social- og sundhedsområdet? Har AMU-underviserne en særlig ambassadørrolle, når teknologien skal indføres? Og hvad er de etiske aspekter ved indførelsen af velfærdsteknologi?
Materiale fra temaet
|
Erfaringer fra en arbejdsplads (Lisbeth Sjørup) | |
|
Robotteknologi og Etik (Karin Verland) | |
|
Velfærdsteknologi - set fra et skoleperspektiv ved SOSU Århus | |
|
Hvad er på vej (Mette Vase) |
Fælles tema om Cooperative Learning
AMU-uddannelser inden for EPOS' område kalder på en særlig didaktik, når ufaglærte og kortuddannede skal opnå viden, færdigheder og refleksive kompetencer, der kan omsættes til handlinger i det daglige arbejde - vel og mærke på relativt korte uddannelsesforløb. Hvordan finder AMU-underviseren den rette balance mellem tavleundervisning og det "ustyrlige" gruppearbejde? Det er en velkendt problemstilling, som vi vil beskæftige os med på konferencens anden dag med et tema om den nye pædagogiske trend Cooperative Learning. Cooperative Learning bryster sig især af at skabe gode resultater med struktureret gruppearbejde, hvor deltagerne gennem samarbejde opnår læring. Gennem oplæg, øvelser og diskussion skal vi sammen afdække muligheder og udfordringer ved at anvende Cooperative Learning i AMU-undervisningen. Temaet giver dig ikke en egentlig uddannelse i Cooperative Learning, men skal inspirere dig til at få ideer til nye initiativer på din uddannelsesinstitution.
Materiale fra temaet
|
CL set med AMU-brillerne på (SOSU C) | |
|
CL - hvad peger forskningen på (Mette Vase) | |
|
Nyt fra EPOS |