• Print
  • Print
  • Sitemap

Opgaver til DM i SOSU

Der vil være 4-5 opgaver til DM i SOSU 2020.

Opgaverne tager udgangspunkt i fagets kerneområder.

Opgaverne løses parvist af deltagerne.

Opgaverne løses som rollespil, hvor der indgår borgere og patienter, som har brug for en sygeplejefaglig og rehabiliterende indsats. Deltagerne bærer mikrofon, så tilskuere kan følge dialogen.

Opgaverne i form af cases bliver udsendt til deltagerne, så de kan forberede sig på DM. 

På scenen når konkurrencen går i gang, udleveres dagens specifikke konkurrenceopgave.

De konkrete opgaver er altså ukendte for eleverne indtil konkurrencen begynder.

Se et kort resumé af opgaverne HER

Opgave 1. Pleje og rehabilitering på akut aflastningsplads på et plejecenter

Eleverne arbejder som social- og sundhedsassistentelever på Lindely Plejecenter i Farløse Kommune, hvor der er plads til 70 beboere. Centret har 10 akutte aflastningspladser, hvor eleverne arbejder.

Eleverne kommer hos en ældre kvinde, Maren Sørensen, der er blevet indlagt efter ægtefælles død. De kommer også hos Karl Hansen, som har haft KOL igennem mange år, ogsom for nyligt er startet op med permanent iltbehandling.

Varighed: 40 minutter

Case

Opgave 2. Aktivitet i dagcenter

Eleverne skal planlægge en aktivitet i det lokale dagcenter for Maren Sørensen, Hugo Bæk og Dilara Unsal. De skal forberede og udføre en mindre fællesaktivitet på 17 minutter til tre borgere, der alle lider af demens.

Varighed: 25 minutter

Case

Opgave 3. Opgaver på neurologisk afdeling på sygehus

Eleverne arbejder som social- og sundhedsassistentelever på neurologisk afdeling N2 på et større hospital, hvor der indlægges patienter med neurologiske sygdomme og problemstillinger.

Eleverne skal varetage plejen hos Pia Sørensen, som er indlagt med en godartet svulst i hjernen og epilepsi, og hos Sanne Mikkelsen som har sklerose.

Varighed: 40 minutter

Case

Opgave 4. Praktisk sygeplejeopgave på plejecenter

Eleverne skal løse flere mindre, kliniske sygeplejeopgaver. Eleverne kender på forhånd hverken situationen eller opgavens art.

Opgaverne bliver læst op på scenen.

Varighed: 27 minutter

Case

Opgave 5. Rehabilitering i psykiatrien på et socialpsykiatrisk bosted

Eleverne arbejder som social- og sundhedsassistentelever på det socialpsykiatrisk bosted Blomsten med plads til 30 beboere. Blomsten er inddelt i to afsnit, og eleverne er i det afsnit,
som rummer borgere, der lider af depression og angst.

Eleverne kommer hos Solveig Jensen, der lider af depression og Tina Hansen, der lider af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, bordelinetype.

Varighed: 30 minutter

Case



Se konkurrenceopgaverne fra DM i SOSU 2019 HER