• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Nye uddannelsesordninger udstedt

PASS har nu udstedt nye uddannelsesordninger for social- og sundhedshjælper-, social- og sundhedsassistent- og den pædagogiske assistentuddannelse. Uddannelsesordningerne er gældende fra 1. august 2019.

Ændringer for social- og sundhedshjælperuddannelsen:

  • Muligheden for at tage uddannelsen med talentspor ophører.
    Det faglige udvalg anbefaler, at det i det lokale uddannelsesudvalg drøftes, hvordan der lokalt arbejdes med talentudvikling i forhold til elevernes og ansættende myndigheds ønsker, herunder hvilken betydning talentudviklingen får for praktikuddannelsen.
  • Praktikmål fremgår ikke længere af uddannelsesordningens tekstdel, men kan hentes på www.eud.uddannelsesadministration.dk

Ændringer for social- og sundhedsassistentuddannelsen:

  • Muligheden for at tage uddannelsen med talentspor ophører.
    Det faglige udvalg anbefaler, at det i det lokale uddannelsesudvalg drøftes, hvordan der lokalt arbejdes med talentudvikling i forhold til elevernes og ansættende myndigheds ønsker, herunder hvilken betydning talentudviklingen får for praktikuddannelsen.
  • Generhvervelse af førstehjælp indgår ikke længere som en målpind i faget Somatisk sygdom og sygepleje, men som et selvstændigt certifikatfag.
  • Varigheden af faget Somatisk sygdom og sygepleje er nu 7,3 uge.
  • Nyt certifikatfag Generhvervelse af førstehjælp på erhvervsuddannelserne med en varighed på 0,2 uge indføres. Fagligt udvalg anbefaler, at generhvervelse af førstehjælp tilrettelægges i den lokale undervisningsplan således, at elever har et gyldigt førstehjælpebevis i 2. og 3. praktik. Faget gennemføres inden aflæggelse af afsluttende prøve.
  • Indførelse af euv-pakker – mulighed for suppleringsforløb i Dansk og Naturfag for særlige målgrupper.

Ændringer for den pædagogiske assistentuddannelse:

  • Muligheden for at tage uddannelsen med talentspor ophører.
    Det faglige udvalg anbefaler, at det i det lokale uddannelsesudvalg drøftes, hvordan der lokalt arbejdes med talentudvikling i forhold til elevernes og ansættende myndigheds ønsker, herunder hvilken betydning talentudviklingen får for praktikuddannelsen.

Find uddannelsesordningerne HER